Internsælger – Lead Generator

Jobbet

Med reference til virksomhedens CEO vil du indgå i et salgsteam der i alt består af tre medarbejdere.

Det bliver din fornemmeste opgave at bidrage til en øget omsætning ved proaktivt at bearbejde den indledende salgsfase og dermed medvirke til et mere jævnt salgsflow.

Dine primære ansvarsområder:

  • At vækste forretningen ved proaktivt at arbejde med lead generering til ekstern sælger. Herunder at lokalisere og opsøge relevante projekter og at lave det indledende salgsarbejde.
  • Ordrebehandling og opfølgning på tilbud.
  • Håndtering af marketingaktiviteter i samarbejde med eksternt bureau.

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende.

Du har en solid erfaring med kundekontakt – gerne fra internt salg eller kundeservice.

Fordel med erfaring inden for SoMe.

Udover dansk behersker du engelsk i skrift og tale.

Du har kendskab til administrative systemer – gerne Business Central eller lignende.

Som person er du grundig, og du har sans for detaljen. Du udviser selvstændighed samt et højt serviceniveau.

Du tilbydes

Du tilbydes et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en spændende virksomhed med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Thomsen via ana@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Virksomheden

Baggrund og fakta

Maico Nordic blev etableret med en vision om at levere høj kvalitet og innovative ventilationsløsninger til markedet erhverv. Gennem årene har de udviklet sig til at være førende leverandør i Norden, kendt for deres pålidelighed og teknologiske fremskridt.

Maico Nordic er en del af Maico Group som er en international virksomhed med dybe rødder og en omfattende historie inden for produktion og salg af ventilationsprodukter.
Maico Nordic skiller sig ud ved at fokusere specifikt på det nordiske marked.

Virksomheden har et særligt fokus på salg og distribution af højkvalitets ventilationsprodukter, herunder ventilatorer og ventilationsaggregater, til boliger, erhverv og industri. Maico Nordic lægger stor vægt på bæredygtighed og energieffektivitet i deres produkttilbud og har hermed tilpasset deres strategi til at møde de specifikke behov og standarder i det nordiske marked.

Vision:

“Maico Nordic er en stærk, innovativ og pålidelig virksomhed, der skaber sunde og komfortable indeklimaer med energieffektive ventilationsløsninger.”

Mission:

“Maico Nordic fungerer som en guide og partner, der rådgiver og understøtter kunderne gennem hele processen fra valg af det rigtige produkt til installation og vedligeholdelse.”

Organisationen

Jobbet refererer til virksomhedens CEO. Du vil indgå i salgsafdelingen som består af tre medarbejdere.

I alt beskæftiger Maico Nordic 10 medarbejdere, hvoraf de fem er ansat i produktionen.

Opslagsdato

05.11.2024

Yderligere information
Adr
Orionvej 2B, 7430 Ikast
Match kriterier
Region
  • Midtjylland
Branche
  • Industri / Produktion
Uddannelse
  • Ingen uddannelsesmæssige krav
Jobtype
  • Specialist
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
MatchMaker A/S
Placering
Enabl A/S
Placering
Eltronic A/S
Placering
Fike
Placering
TSG Nordic
Placering
Pam A/S
Placering