Service Account Manager
Jobbet
I samarbejde med servicechefen bliver det din fornemmeste opgave at bidrage til virksomhedens overordnede vækststrategi. Dit ansvar bliver således at medvirke til opbygningen af serviceforretningen ved proaktivt at have fokus på salg.
Du skal bistå servicechefen med den forsatte integrering mellem serviceforretningen og resten af organisationen.
Dine primære ansvarsområder:
- At sikre fastholdelse af eksisterende samt tidligere kunder ved selvstændigt at drive salgsaktiviteter i serviceforretningen.
- Opsøgende salg af serviceløsninger til eksisterende og nye kunder.
Der er varierende rejseaktivitet i jobbet, dog skal der påregnes ca. 25-30 dage årligt.
Din profil
Du får ansvaret for at fastholde samt udvikle eksisterende kunderelationer. Det forventes derfor, at du har en solid erfaring gerne fra lignende branche, med projektorienteret virksomhed med integrerede serviceløsninger.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som maskinmester, industritekniker, automationsteknolog, produktionsteknolog, stærkstrømstekniker, elektriker eller lignende.
Du behersker dansk og engelsk skriftlig og mundtlig.
Som person nyder du kunderelationen, du er struktureret og driver effektivt dine egne opgaver og tager ansvar. Du kan prioritere og planlægge, og trives i en selvstændig hverdag.
Du tilbydes
Du tilbydes et spændende og selvstændigt job med både personlige og faglige udviklingsmuligheder.
Fleksibel arbejdsplads med mulighed for at gøre brug af satellitkontor i Ballerup.
Kontakt og lokation
Samtaler vil foregå i København eller via Teams.
Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via db@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.
Virksomheden
Baggrund og fakta
PJM A/S er en full-service automationsleverandør, der tilbyder udvikling af avancerede automationsløsninger.
I 2021 blev aktiemajoriteten i PJM A/S købt af BILA Group, Skandinaviens førende leverandør af industrielle automationsløsninger.
PJM A/S arbejder tæt sammen med sine kunder fra start til slut og tilfører værdi hele vejen fra første udkast til overdragelse af en installeret og serviceret automationsløsning. De er specialiseret i fremstilling af specialdesignede maskiner og håndtering af komplekse processer.
I dag kombinerer PJM A/S klassisk ingeniørmæssigt håndværk med avanceret robotteknologi, software og digitalisering, hvilket baner vejen for morgendagens avancerede og effektive industrielle produktion.
Organisationen
Jobbet refererer til virksomhedens Service Business Unit Manager (servicechef) og vil indgå i afdelingen som består af seks medarbejdere; servicekoordinatorer og teknikere indenfor Hardware, Software samt mekanik.
Opslagsdato
- Midtsjælland
- Nordsjælland
- Industri / Produktion
- Erhvervsfaglig uddannelse
- Bachelor
- Specialist